Ønslev-Eskilstrup Centralskole, indviet 5. maj 1956
Her har du Eskilstrup By... Kig i fotoalbummet..
Ønslev gamle skole, og det var der man tillige holdt sognerådsmøder. For både Eskilstrup og Ønslev sogne.
Ønslev.
I det 13. årh. hed byen Øthænslef. I de næste mange år, blev det efterhånden ændret til Ønsleff (1610) og nu hedder det så Ønslev. navnet kommer af mandsnavnet Øthæn, og det sidste ”lev” betyder levning, arv – eller om man vil, arvegods.
Altså området er arven efter Øthæn.
I 1800-tallet var der 2 store gårde i Ønslev, 13 almindelige gårde og 20 huse.
Den første skole blev opført 1807, og den næste 1924, og fra 1956 kom alle skolebørn til at gå i den nybyggede centralskole i Eskilstrup.
Ønslev Bryggeri blev opført 1880 og drevet af forsk. personer, indtil 1899 da den blev overtaget af Charles Severin. Bryghuset blev siden overtaget af sønnen Mogens Severin. Bryggeriet blev nedlagt for en del år siden.
Der lå tidligere et stort gartneri i Ønslev, ejet af handelsgartner P. Damgaard. Han havde 11 drivhuse, og der var en fast medarbejderstab på 12 personer. Det der mest blev dyrket var tomater, agurker og meloner.
Endvidere var der faktisk mange håndværkere og forretninger i Ønslev:
Jeg vil her nævne, hvad der fandtes i 1921:
Telefoncentral – hos skomager P. Larsen, det var lige nord for den nu nedlagte Brugsforening.
Bager: Pedersen i Ønslev.
Barber: J. Eriksen, Ønslev,
Brygger: C. Severin, Ønslev,
Bødker: P. Nielsen, Ønslev,
Brugsen: Sørensen, Ønslev,
Gartner: Damgaard i Ønslev,
Handelsmænd: L. Eriksen, P. Jørgensen og A. Jørgensen.
Kro – Højmøllen: M. Kirkegaard,
Købmand: Jens Møller, Ønslev,
Maler: L. Larsen, Ønslev,
sadelmager: C. Rasmussen, Ønslev,
Skomager: P. Larsen, Ønslev,
Smede: L. Hansen og H. O. Hansen, Ønslev,
Snedker: L. P. Pedersen, Ønslev,
Træskomand: Chr. Mathiasen, Ønslev,
Tømrere: R. Hansen, H. P. Hansen og H. P. Jensen, alle Ønslev,
Ølhandler: Christian Jensen, Ønslev,
Mejeri: ”Fælleshaab”
Ketty Lykke Jensen
Januar 2008.